Condes course setting
Welcome! Log In Create A New Profile

Advanced

Banepåtrykningsfarve og stregtykkelser

Hej Finn

Jeg synes det er ærgerligt, at der fra version 7 til 8 er sket en ændring i standardbanepåtrykningsfarven og -stregtykkelsen. I 7'eren mindedes jeg ikke at haft behov for at ændre i nogen instillinger, mens det må gøres hver gang i 8'eren (hvis man skal printe). Den nye standardfarve er meget rød/brun og flyder sammen med både kurverne og det grønne plan, hvis man er rigtig uheldig.

På vores lidt interne blog [www.seliteteam.blogspot.com] lægger der kort fra 2 afdelinger af Ballerup Sommer Cup. Løbene anvender samme kortfil og formodentlig samme printer. På det første kort (nyheden fra d. 4. juni) har banelæggeren pillet med succes. På det sidste kort (nyheden fra d. 22. juni) tror jeg ikke banelæggeren har pillet.

Tror du, du kan ændre en smule ved farveinstillingerne og gøre stregerne tykkere? Alternativt have et par "standarder" man nemt kan vælge i mellem

Mange hilsner fra en flittig bruger :-)

Troels
Finn Arildsen
Re: Banepåtrykningsfarve og stregtykkelser
June 23, 2009 09:35AM
Hej Troels

Mange tak for din tilbagemelding. Det er helt afgørende for Condes-udviklingen, at jeg hører fra dig og fra andre, som har en mening.

Først en lille forklaring: IOFs kortnorm fastlægger stregtykkelserne - også for banepåtryk. Stregtykkelsen er fastlagt til 0,35 mm. I Condes 7 var den mindste opløsning, programmet kunne køre med, 0,1 mm. Derfor anvendte Condes 7 stregtykkelsen 0,40 mm. I Condes 8 er den mindste opløsning 0,01 mm - derfor anvender Condes 8 den af IOF fastlagte standardstregtykkelse på 0,35 mm.

Jeg er helt enig med dig i, stregerne bør være tykkere, i hvert fald når man printer. Derfor har jeg overvejet at øge stregtykkelsen. Det, som holder mig tilbage, er, at jeg er sikker på, at hvis jeg gør det, så vil jeg prompte få at vide fra de, som holder strikst på kortnormen, at det må være en fejl og om ikke jeg vil rette den :-) Så jeg er p.t. lidt uafklaret.

Mht. banepåtryksfarve, så er IOFs kortnorm tvetydig. Den specificerer nemlig både PMS Purple og 100% Magenta. Over tid er der internationalt udbredt enighed om, at 100% Magenta + 20% Cyan er en passende banepåtryksfarve. Det er derfor RGB-ækvivalentet af denne farve, Condes bruger som standard. Når man printer på PostScript-printer eller eksporter til EPS-fil, så bliver Condes-banefarven til den nævnte blanding af Magenta og Cyan.
Når man printer på ikke-postscript-printere, så er jeg sikker på, at der er en vis variation i farven, og det er meget svært at sætte en farve, som passer til alle printere. Jeg vil naturligvis gerne høre fra dig hvilken farve du anvender, så jeg kan tage det med i overvejelserne.


For en ordens skyld -- Condes kan gemme dine egne præferencer for farver og stregtykkelser, således at når du opretter et nyt løb, så "arver" dette løb dine præferencer.

v.h.
Finn
Author:

Your Email:


Subject:


Attachments:
  • No file can be larger than 62.5 MB
  • 5 more file(s) can be attached to this message

Spam prevention:
Please, enter the code that you see below in the input field. This is for blocking bots that try to post this form automatically. If the code is hard to read, then just try to guess it right. If you enter the wrong code, a new image is created and you get another chance to enter it right.
Message:
This is a moderated forum. Your message will remain hidden until it has been approved by a moderator or administrator